MENU
Konstruktørjob_thisted-03.jpg

Konstruktør søges til tegnestue i Thisted

Til vores Thisted afd. søger vi engageret og målrettet konstruktør med 3-5 års erfaring til projektering og byggeledelse på spændende og varierede projekter.

P+P arkitekter tilbyder et selvstændigt job med alle muligheder for personlig udvikling, masser af ansvar og stor indflydelse på tegnestuens videreudvikling inden for det digitale byggeri. Du vil både komme til at arbejde i teams og selvstændigt med egne projekter. Vi er en tegnestue, der lægger vægt på at være en lydhør og seriøs med- og modspiller internt såvel som over for vores kunder og samarbejdspartnere.

Du vil få en travl arbejdsdag, med masser af udfordringer i tæt samarbejde med tegnestuens dygtige kollegaer. Vi ser os selv som en uformel arbejdsplads med et højt fagligt niveau i et humoristisk og afslappet miljø. Vi beskæftiger i dag ca. 30 medarbejdere i Aarhus og Thisted.

Kontoret i Thisted er på Thisted Havn, hvor der pt. er 4 medarbejdere. Vores pallette af kompetencer omfatter alt indenfor rådgivning ved nybygning og renoveringer af boliger, erhverv, idræt, sundhed, omsorg og kulturarv.

Som projekterende konstruktør forventer vi, at du:

  • er uddannet bygningskonstruktør
  • har min. 3 års relevant erfaring med projektering og byggeledelse
  • har godt indblik i projektering med Revit/BIM og beskrivelse i bips
  • er innovativ og har lyst til at bidrage til videreudvikling af tegnestuen
  • arbejder selvstændigt
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er struktureret og kvalitetsbevidst

Løn og ansættelsesvilkår: Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Herudover tilbyder vi frokostordning og en aktiv personaleforening.

Ansøgningsfrist: 30.06.2020

Tiltrædelse: august/september

Har du spørgsmål til stillingen kan du få yderligere oplysninger hos Rasmus Bangsgaard Busch eller Jens J. G. Jakobsen. Se desuden www.pplusp.dk

Ansøgning med relevante bilag mailes til [email protected] med mærkning i emnefelter ”Konstruktør til Thisted afdeling”.