P+P arkitekter søger en ny administrativ medarbejder til vores tegnestue i Aarhus

P+P arkitekter er en ambitiøs og velstruktureret tegnestue, der beskæftiger ca. 30 medarbejdere med afdelinger i Aarhus og Thisted. Til vores afdeling i Aahus søger vi nu en dedikeret og serviceminded administrativ medarbejder/bogholder/blæksprutte, som med godt humør ønsker at være en samlende kraft.

 

Vi er på tegnestuen i Aarhus ca. 25 medarbejdere. Du kommer til at stå for dagligdagens udfordringer i forhold til det praktiske og administrative liv og til dels også servicere afdelingen i Thisted på distancen.

 

Kerneopgaverne kan/vil overordnet være:

  • Diverse administrative opgaver (reception, telefon, posthåndtering mm.)
  • Medarbejderadministration (løn, GDPR, refusion, overenskomst mm.)
  • Håndtering af indkøbsaftaler/serviceordninger (print, kaffemaskiner, frokostordning mm.)
  • Bogføring og betaling af regninger (e-conomic)
  • Uddelegering af opgaver til servicemedarbejdere

 

Det er for os ikke afgørende, om du på forhånd er fortrolig med eller har prøvet alt ovenstående. Det afgørende er din tilgang til opgaverne, ligesom stillingen kan tilpasses fra 30 til 37 timer om ugen. Vi tilbyder en alsidig stilling, du selv kan være med til at forme mht. tid og indhold.

 

Da vi ser os selv som en tegnestue med stor fokus på det sociale, er der vigtigt for os, at du har hjertet på rette sted og evner at være behjælpelig fagligt som menneskeligt.

 

Da stillingen udfylder et vigtigt kerneområde på tegnestuen, satser vi meget på et længerevarende ansættelsesforhold. Du vil blive lønnet efter kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist d. 24.10.2021 på job@pplusp.dk

 

Du er velkommen til at kontakte Jens J G Jakobsen på 40130236, såfremt du har spørgsmål.