P+P arkitekter i Aarhus søger erfaren projektleder med interesse for byggeledelse
Har du god erfaring med projektledelse og interesse for byggeledelse, så har du nu mulighed for at blive en del af et ledelsesteam bestående af dygtige og engagerede kolleger, som brænder for styring, planlægning og kundekontakt.
Vi søger en erfaren projektleder, der er uddannet konstruktør og har erfaring med projektstyring og ledelse af projekteringsteams. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, kan træde i karakter, og at du sætter samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere i højsædet. Vi tilbyder en stilling med plads til selvstændigt ansvar og indflydelse samt en bred vifte af spændende projekter for såvel offentlige som private kunder.
Du skal have solid byggeteknisk viden og kunne begå dig på en byggeplads. Erfaring med byggeledelse vægtes positivt, men er ikke et krav. Det vigtigste er interessen for at varetage byggeledelsen på egne sager.
Vi er en tegnestue, der lægger vægt på at være en lydhør og seriøs med- og modspiller internt såvel som over for vores kunder og samarbejdspartnere. Du vil opleve en arbejdsdag med masser af udfordringer i et inspirerende og tæt samarbejde med tegnestuens øvrige medarbejdere. Vi ser vores tegnestue som en uformel arbejdsplads med et højt fagligt niveau i et humoristisk og afslappet miljø. Du vil komme til at indgå i et fællesskab med ca. 30 medarbejdere i Aarhus og Thisted.
Som projektleder forventer vi, at du:
- har minimum 5 års erfaring
- har erfaring med projektledelse på store såvel som små opgaver
- har erfaring med alle projektfaser og dertilhørende ydelsesbeskrivelser
- har erfaring med udbudsbeskrivelser
- har erfaring med projektering i Revit
- er struktureret i din arbejdsmetode
- er engageret og har noget på hjerte
- har interesse for eller erfaring med byggeledelse
Løn og ansættelsesvilkår: Efter aftale.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger hos partner Thomas Engholt på mail: the@pplusp.dk
Se desuden www.pplusp.dk
Ansøgning med relevante bilag mailes til job@pplusp.dk. Skriv ”Projektleder” i emnefeltet.