MENU
AI-_Staevnen.png

Julehilsen 2025

Året går på hæld, og det er tid til at reflektere, sige tak – og sende en varm hilsen.

P+P arkitekter ønsker en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle vores samarbejdspartnere, bygherrer og bekendte.

I 2025 har vi været engageret i en lang række spændende projekter inden for nybyggeri, renovering, restaurering og transformation. Vi ser med glæde tilbage på et år, hvor vores portefølje har været rigere og mere varieret end nogensinde før – med projekter spredt over hele Danmark: fra erhvervs- og undervisningsbyggeri til idræts- og forlystelsesbygninger, boliger og ikke mindst de mange restaureringsopgaver, som P+P kulturarv løfter med stor faglighed.

2025 blev også året, hvor vi åbnede vores tredje tegnestue. Med kontoret i Aalborg har vi styrket vores lokale tilstedeværelse og er kommet endnu tættere på vores samarbejdspartnere, kunder og projekter i Nordjylland. Samtidig har vi budt velkommen til flere nye kolleger – og rundede for første gang 50 medarbejdere – en vigtig milepæl for os.

Det kommende år byder bl.a. på øgede krav til bæredygtighed og mere cirkulær tankegang, og derfor arbejder vi målrettet med at videreuddanne os og udvikle vores faglighed inden for feltet. Vi ser ind i et travlt år med mange opgaver – blandt andet inden for vores rammeaftaler.

Vi glæder os til nye samarbejder, nye idéer og endnu flere projekter, der gør en forskel.

Visualisering: Stævnen, Struer