LøgstørHandler – Nyt liv i Sønderport
Hvordan kan Sønderport igen blive en levende del af Løgstør Bymidte?
Det spørgsmål arbejder vi med sammen med LøgstørHandler, Vesthimmerlands Kommune, Realdania og lokale aktører.
Som arkitektrådgiver for LøgstørHandler undersøger vi, hvordan Sønderport kan samle flere af de funktioner, byen har brug for – blandt andet dagligvarehandel, sundhed og lokale fællesskaber – og hvordan de kan tænkes sammen med grønne byrum, eksisterende bygninger og Løgstørs kulturhistoriske kvaliteter.
Vores arbejde handler derfor ikke om at tegne én ny bygning. Vi ser på Sønderport som en helhed: Hvordan kan en dagligvarebutik skabe mere liv og samtidig styrke handelsgaden? Hvordan kan et sundhedshus bidrage med nye daglige strømme? Og hvordan kan Rådhusparken og de eksisterende byhuse få nye roller i bymidten?
For os ligger potentialet netop i samspillet mellem det nye og det, der allerede er. Målet er at omsætte de forskellige behov og muligheder til en udviklingsplan, der både kan skabe nyt liv og bygge videre på Løgstørs særlige identitet.
Forundersøgelsen er en del af Realdanias Bymidtepulje og skal danne grundlag for et samlet visionskatalog for Sønderport.
Vil du se nærmere på projektet og visionerne for Sønderport?
Læs mere om LøgstørHandler – Sønderport som levende byrum hos Realdania:
https://realdania.dk/projekter/loegstoerhandler-soenderport-som-levende-byrum
Du kan også se vores arbejde med udviklingsplanen for Løgstør Bymidte her:
