MENU
Nationalparkcenter-Thy_-skyder-op.jpg

Nationalparkcenter Thy, begynder at skyde op af sandet i Vorupør

Vi varetager byggeledelsen for LOOP Architects, som er en del af teamet der vandt projektkonkurrencen i 2019.

Forslaget bygger nationalparkcentret ind i en eksisterende klit, som derved overdækker de indendørs formidlingsrum og eliminerer fornemmelsen af bygning. Klittens møde med pladsen og byen skal forblive intakt og arkitekturen skal primært tegne sig ved tre store åbninger ud mod havet, nationalparken og ind mod byen.

Projektet er godt på vej og er hovedsageligt bestående af pladsstøbt beton, hvilket kræver et stort forarbejde med forskalling. Første del af muren mod nord er støbt og mangler toparmeringen der pt. er at finde i sandet. Muren forventes færdig i uge 23. Vi ser frem til den videre proces med støbearbejdet, der vil stå færdig i september.

Nationalparkcenteret Thy, forventes indviet i april 2021.

Se projektet på LOOP Architects hjemmeside