Nye kolleger på tværs af afdelingerne
Vi har haft fornøjelsen af at byde velkommen til en række nye kolleger på tværs af vores afdelinger i Aarhus, Aalborg og Thisted. Med stærke faglige profiler inden for både arkitektur og konstruktion styrker vi vores tværfaglige samarbejde.
I Aarhus har vi budt velkommen til bygningskonstruktør Oliver Høhrmann, der arbejder struktureret med projektering og detaljering i spændingsfeltet mellem det tekniske og det arkitektoniske – med særligt fokus på alment byggeri og holdbare løsninger, der ældes med ynde.
Vi har også fået tre engagerede praktikanter. Arkitektpraktikant Tarjei Sondresen Ulshagen fra Arkitektskolen Aarhus har en stærk interesse for bæredygtighed og brænder for arkitektur, der er tilgængelig og relevant for alle. Han interesserer sig for, hvordan design kan forene æstetik og ansvarlighed og skabe løsninger, der både er visionære og anvendelige i praksis.
Bygningskonstruktørpraktikant Lærke Lundby Andersen er under uddannelse som bygningskonstruktør og arbejdsmiljøkoordinator. Hun har særlig interesse for bæredygtigt byggeri og arbejder med, hvordan ansvarlige materialevalg og gennemtænkte løsninger kan integreres naturligt i projekteringen.
Bygningskonstruktørpraktikant Sarah Kaae Muhlig har særligt fokus på renovering og transformation samt genbrug og ressourcebevidste løsninger. Hun arbejder med den eksisterende bygningsmasse gennem selektiv nedrivning og cirkulære principper – med respekt for både materialer, historie og klima.
I Aalborg styrker vi holdet med arkitekt og DGNB-konsulent Kirstine Tone Hylleberg Beyer, cand.polyt. fra Aalborg Universitet. Hun bringer erfaring med renovering, nybyggeri, DGNB-dokumentation og LCA og brænder for arkitektur, der både værner om kulturarven og tager ansvar for fremtidige generationer.
Vi har desuden budt velkommen til bygningskonstruktør Anders Nørkjær Høngaard, der har baggrund som tømrer og dermed en solid praktisk forståelse for bygbarhed og udførelse. Han arbejder med projektering og digitale værktøjer som Revit, IKT, LCA og BlueBeam REVU og har et pragmatisk blik på arkitekturen med fokus på funktion, brugervenlighed og gennemarbejdede løsninger.
I Thisted har vi budt velkommen til bygningskonstruktør Marco Søvsø, uddannet fra VIA Holstebro og med baggrund som elektriker. Kombinationen af teknisk indsigt og konstruktionsfaglig viden giver et stærkt fundament i projekterne. Marco er løsningsorienteret og trives i det tværfaglige samarbejde med fokus på funktionelle, materialemæssigt gennemtænkte og langtidsholdbare løsninger, hvor kvalitet og praktik går hånd i hånd.
Vi glæder os over at samle så mange stærke kompetencer i huset og ser frem til det fortsatte samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger.
Velkommen til jer alle!


