MENU

Totalrenoverede boliger på Arendalsvej; få et 360-graders indblik i den omfattende renovering

AAB Silkeborgs Afd. 25, der består af 186 boliger, skal moderniseres til gavn for beboere og fremtidig drift. Projektet indebærer en gennemgående renovering af alle lejligheder samt nyindretning af 57 af boligerne i stueplan. Ydervæggene efterisoleres, og der etableres ny skalmur, hvilket giver bygningerne et mere let og tidssvarende udtryk. Derudover skal der bl.a. etableres nye altaner, taget skal skiftes og efterisoleres, der skal laves nye ventilationsløsninger og eksisterende installationer skal udskiftes.

Vi er pt. i gang med hhv. første og anden etape af projektet. Det samlede projekt forventes færdigt i 2027.

P+P arkitekter løfter opgaven for AAB Silkeborg i samarbejde med Ginnerup a/s og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, og vi ser frem til den videre proces og et fortsat godt samarbejde.

Renovering af almene boliger er en central del af vores arbejde. For os giver det stor mening at kombinere genbrug af eksisterende byggeri med at skabe bedre og mere tidssvarende rammer for beboerne.

Læs mere om vores renoveringsprojekter her: Boliger – Renovering