MENU

Rejsegilde på Skyum Idrætsefterskole!

Et skridt tættere på målet; rejsegilde for de nye faciliteter til elever og lærere på Skyum Idrætsefterskole.

I sidste uge kunne vi markere endnu en vigtig milepæl i udviklingen af Skyum Idrætsefterskole; rejsegilde på Skyum Arena.

Vi er totalrådgiver på udvidelsen af Skyum Idrætsefterskole, som udover etablering af en ny hal; Skyum Arena, består af en ny foyer og ankomstareal og ikke mindst nye læringsrum og -miljøer; Skyum Forum.

De nye faciliteter skal skabe dynamiske, moderne aktivitets- og undervisningsmiljøer. Fokus i projektet er at skabe tidssvarende, inspirerende rammer for eleverne. Naturfarver, træ, taktile overflader og masser af dagslys skal spejle efterskolens naturskønne omgivelser.

Vi løser projektet for Skyum Idrætsefterskole i samarbejde med Brix og Kamp Rådgivende Ingeniører. Vi ser frem til det videre samarbejde!

Se projektet her: https://pplusp.dk/portfolio/skyumidraetsefterskole/

Fotos: Skyum Idrætsefterskole