Ombygning, renovering, nyindretning og vedligehold af tidligere motionscenter til prototypeværksted og uddannelsesfaciliteter til Aarhus Universitet – Institut for Mekanik og Produktion. Opgaven er en del af vores rammeaftale for totalrådgivning for Bygningsstyrelsen (2019-2023). Bygningen er opført i 1935 som en emballagefabrik. Den har bevaringsværdi 5 og er ombygget ad flere omgange. Den del af bygningen, som den aktuelle ombygning omfatter, er i 1998 indrettet som motionscenter for Aarhus Universitet.
Projektet indebærer delvis nedbrydning, opbygning af indskudt dæk med trappeforbindelse, etablering af værksteds-, kontor- og undervisningsfaciliteter samt vedligeholdelse og nyetablering af klimaskærm og tekniske installationer, bl.a. ventilation.
Lokalerne omfatter nu: Smedeværksted, elværksted, snedkerværksted samt maskinværksted og lager, undervisningslokaler, kontor, laboratorium og projektområder samt fordybningsområde med tilhørende tekøkken. Der er desuden etableret toilet, bad og omklædning for personale.
Sag nr. 1665.23






