Projektet omfatter en ombygning og udvidelse af Dengsö A/S’ fiskeproduktion med nye fryse- og kølerum. Dengsö A/S har udvidet sit produktionsareal med en ny hal på 400 m², hvilket giver plads til et moderne nitrogen-indfrysningsanlæg, der styrker virksomhedens fremtidige kapacitet. Projektet omfattede nedrivning af eksisterende bygninger mellem administrationsbygningen og naboejendommen. Den nye produktionshal er opført i betonelementer med tilhørende dækkonstruktion.
Projektet ved Hanstholm Havn ligger på en hjørnegrund omgivet af auktionshuse, industribygninger og erhverv. Området er et centralt knudepunkt for fiskeri og auktion, og bebyggelsen består af en række tidligere tilbygninger og ombygninger.
Sag nr. 1716.23
