MENU

Hanstholm Sundhedshus

Hanstholm Sundhedshus er skabt gennem en transformation af byens gamle rådhusbygning.

Bygningen er blevet omdannet til et moderne, multifunktionelt sundhedshus, der er et stort løft for hele sundhedsområdet i regionen. Sundhedshuset indeholder en stor lægeklinik med fire-fem praktiserende læger, to-tre uddannelseslæger og op til flere sygeplejersker, diverse kommunale sundhedstilbud og en række fælles faciliteter, som også kan bruges af det lokale foreningsliv.

Udover lægeklinikkens lokaler er der også faciliteter til kommunale funktioner. De skal bl.a. anvendes til sygeplejeklinik, kommunale tilbud for rygestop, livsstilssamtaler, kronikerrehabilitering og lignende.

Samtlige rum i Hanstholm Sundhedshus er blevet transformeret på baggrund af brugernes ønsker – det gælder bl.a. adgangsforhold, disponering af venteværelse, reception og så videre. Den eksisterende trappe er blevet fjernet for at lave nye adgangsforhold via elevator og nyt trappeløb til lægerne på 1. sal. Ydermere er der lavet en mindre tilbygning i atriumgården for at få tilstrækkeligt med plads til venteværelset.

 

Sag nr. 1347.19

Færdiggørelse:
2021

Bygherre:
Thisted Kommune

Projekt:
Projektudvikling ifm. transformation af gl. rådhus til sundhedshus

Ydelse: 
Projektudvikling, Arkitektrådgivning

Opgave:
Arkitektrådgivning og projektudvikling

Størrelse:
1.900 m2

Byggesum:
14,7 mio. kr. eks. moms

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter