Hou Børnehus er udviklet med fokus på helhedsorienterede rammer, der styrker fællesskabet og skaber inspirerende læringsmiljøer med plads til leg, læring og udvikling. En støv- og skofri hverdag gør gulvet til en naturlig del af legen, mens arbejdet med god akustik og trygge, varierede rum understøtter både børn og personale.
Arkitekturen er disponeret som en række mindre gavlhuse, der giver børnehuset en menneskelig skala og en tydelig identitet. Overdækkede arealer i direkte forbindelse med grupperummene skaber en naturlig overgang mellem inde og ude og giver gode muligheder for at lade udelivet indgå som en aktiv del af hverdagen.
Byggeriet er realiseret i totalentreprise af PN Tømrer & Byggefirma med P+P arkitekter og ETOS Ingeniører som projekterende rådgivere. Projekteringen er sket i tæt dialog med Odder Kommune og i samarbejde med Frost Larsen som bygherrerådgiver.
Tak til bygherre Odder Kommune for lån af billeder.
Sag nr. 1752.24



