MENU

Skovgårdsparken, afd. 24

Skovgårdsparken afd. 24 består af hhv. karakteristisk 1960’er elementbyggeri fra den navnkundige Knud Blach Petersens hånd fordelt på 152 boliger i seks boligblokke samt et fælleshus og 39 hvide, lave rækkehuse med sort, fladt tag beliggende i den umiddelbare nærhed. Boligblokkene blev opført som en forløber for Gellerupplanen i Brabrand. Både boligblokke og rækkehuse havde et temmelig højt varmeforbrug og trængte i øvrigt til en gennemgående renovering.

P+P arkitekter har været totalrådgiver på renoveringen af AAB’s afdeling 24. AAB afd. 24, Skovgårdsparken. Afdelingen er blevet renoveret, indeklimaet forbedret og energiforbruget reduceret betydeligt. I forbindelse med energirenovering af de 39 rækkehuse er facaderne blevet efterisoleret og vinduer og døre er udskiftet. Samtidig har rækkehusene fået nyt udtryk. Blokkene er blevet isoleret udvendigt, altanerne inddraget i boligarealet, samtlige varmeinstallationer er udskiftet og på blokkenes tage er der etableret solcelleanlæg. Facaderne fremstår i dag i varme, grå-brune skifferplader, og de stramme linjer i den oprindelige arkitektur er bevidst videreført i det nye projekt, så bebyggelsens karakter af elementbyggeri stadig kan aflæses. I 16 af boligerne er tilgængeligheden forbedret ved etablering af to elevatorer samt ombygning af bad og toiletter. Derved har afdelingen opnået et bredere udvalg af lejlighedstyper. Projektet er støttet af Landsbyggefonden.

Opgaven bestod i at renovere boligerne og i øvrigt reducere energiforbruget med 90 %. I denne proces bad vi beboerne byde ind med deres oplevelser af bl.a. indeklimaproblemer, og hvordan de hidtil havde håndteret disse problemstillinger. Vi løste opgaven ved bl.a. at isolere husene udvendigt, inddrage altanerne i boligarealet og udskifte samtlige varmeinstallationer. Husene har fået facader i varme, gråbrune tegl, og de stramme linjer i den oprindelige arkitektur er bevidst videreført i det nye projekt, så bebyggelsens karakter af elementbyggeri stadig kan aflæses.

Projektet er støttet af Landsbyggefonden og sætter nye standarder inden for energi og bæredygtighed.

 

Sag nr. 994.11

Færdiggørelse:
2011-2016

Bygherre:
AAB (Arbejdernes Andels Boligforening)

Projekt:
Renovering af facader, energi- og miljøoptimering.

Opgave:
Totalrådgivning

Størrelse:
191 lejemål – 39 rækkehuse og 152 etageboliger, 18.000 m2

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter