Tranekærvej
Det nye kollegie med 312 boliger er placeret på Tranekærvej i Vejlby-Risskov, tæt på den gamle landsbystruktur og Vejlby Kirke, og består delvis af nybygning og delvis af ombygning af IBM’s kontorbygninger fra 1960’erne.
Bygningshøjden på den nye bebyggelse aftrappes så skalaen tilpasses enfamiliehusene nord for grunden, og respekterer nærheden til kirken. Desuden splittes bebyggelsen op i mindre enheder i forskellige højder, hvilket skaber en varieret bebyggelse i en menneskelig skala, med nicher og gode grønne uderum.
Centralt i bebyggelsen placeres et fælleshus, som et mødested for beboerne, og med mulighed for at inddrage den lille p-plads foran fælleshuset ved særlige begivenheder til fester, loppemarked, hockeyturnering o.l.
Ved alle stuelejligheder etableres en privat terrasse/minihave med direkte udgang fra lejligheden, og giver beboerne ejerskab over en del af udearealet, og skaber en god overgang mellem privat og fælles områder.
Med asymmetriske saddeltage tage, store vinduesåbninger og variation i facaderne skabes et afklaret og nutidigt udtryk, der samtidig tilpasser sig stedets arkitektur og materialer.
Nybygningerne udføres med facader i rødbrune tegl, og tage udføres i sorte ståltage med stående false. Ombygningerne beklædes med sorte stålplader med stående false, og partier med sinusplader.
sag nr. 1077.13
Færdiggørelse:
2022
Bygherre:
Kollegiekontoret
Projekt:
Ungdomsboliger
Opgave:
Totalrådgivning med P+P arkitekter som arkitektrådgiver
Størrelse:
13931 m², 312 boliger
Byggesum:
– mio. kr. ekskl. moms
Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter
Hent P+P arkitekter a/s referenceliste (pdf)
Visualiseringer af wemake