TRIGEPARKEN
_____________________________
_____________________________
Trigeparken Aarhus er omdannet fra boligkvarter til bykvarter. Infrastrukturplanen har bidrager til at åbne op i området og gøre Trigeparken til en større og bedre integreret del af Triges hverdagsliv.
Nye stiforbindelser sikrer en bedre sammenhæng til det omkringliggende miljø med fokus på øget tryghed, mobilitet og tilgængelighed. Stierne er belyste og inviterer til ophold med plads til både leg og fællesskab. Trigeparkens tidligere lukkethed er åbnet op, og der er skabt øget opmærksomhed på alle indgange og ankomster. Trigeparken er nu et offentligt, udadvendt og åbent parkrum, hvor mødet mellem byen og beboerne sker. Her er der rum for alle – høj og lav, i hvile eller høj fart, alene eller i fællesskab. Parken er opdelt i tre dele: Lavningen, Fælled og Skoven. Disse områder har hver deres forskellige identitet og kvalitet. Aktiviteterne åbner op for mere dialog mellem borgerne og forstærker tilhørsforholdet for beboerne. Der er blevet etableret mere logiske, åbne og imødekommende gårdrum med et internt flow, der fungerer som en vigtig katalysator for at invitere byen indenfor i Trigeparken. De mange opholdsarealer, legepladser og andre aktiviteter lægger op til, at der skabes rum for, at mennesker mødes. De interne stier er vigtige “short cuts” for bevægelse gennem området.
I forbindelse med projektet har vi bl.a. varetaget gennemførelse af brugerproces og beboerafstemning, stået for at gennemføre projektfaser, udarbejde udbudsdokumenter, gennemføre hovedentrepriseudbud og kontrahering. Derudover har vi haft ansvaret for myndighedsdialog, projektopfølgning, PSS og byggeøkonomi.
Færdiggørelse:
2021
Bygherre:
Boligforeningen Ringgaarden
Projekt:
Ny infrastruktur i alment boligområde – Trigeparken Aarhus afd. 19 og 20. Nye stiforbindelser, pladser, parker, belysning og aktivitetsspots.
Opgave:
Bygherrerådgivning og totalrådgivning
Størrelse:
95.000 m2 / 450 boliger
Byggesum:
24 mio. eks. moms
RELATEREDE PROJEKTER
_____________________________