Søger-blæksprutte-02.jpg

P+P arkitekter søger en servicemedarbejder

 Vi søger en servicemedarbejder med lyst til mangeartede opgaver og med hjertet på rette sted.

Da vores nuværende servicemedarbejder skal videre i sit studieliv, søger vi snarest hans afløser.

Vi er en tegnestue i Aarhus, beliggende højt med skøn udsigt over by og havn og med 21 søde og rare kollegaer, klar til at byde dig velkommen.

Vi går højt op i at fremstå som et team hvor ingen kan undværes og hvor sociale arrangementer bliver prioriteret og vægtet højt.

Du skal kunne arbejde hver dag fra Kl. 8.00 – 14.30, dog går vi Kl. 13.00 om fredagen, så vi kan få en god lang weekend og være klar på en ny travl uge – fuld af udfordringer.

Om du er studerende i et sabbatår, ledig, allerede i job og klar på nye udfordringer, skal du være velkommen til at skrive til os.

Multitasking er et must:

Du skal, som vores servicemedarbejder, have lyst til alt fra lettere rengøring af toiletter, ordne tagterrasse, klargøre firmabiler, opvask, servicering til møder m.m. og selvfølgelig sprede et godt humør.

Der er faste opgaver hver dag, men vi håber du selv kan se hvor manglerne er, hen ad vejen og at du har sans for detaljer. Du vil blive hjulpet godt på vej af vores administrative medarbejder der vil være der til at hjælpe og guide dig.

Din personlighed er vigtig:

  • Du har en positiv tilgang til tingene – alt klares lettere med et smil
  • Du gør en ære i at udføre dit arbejde bedst muligt – det gør vi alle og på den måde kommer vi bedst i mål
  • Du er nede på jorden og tager tingene som de kommer – stress kommer vi ingen vegne med og vi går ind for et godt arbejdsmiljø
  • Du er fuld af god energi, udadvendt, serviceminded og hjælpsom

Faglige kvalifikationer, vi helst ser du besidder:

  • Du har kørekort
  • Du kan formulere dig på flydende dansk, i tale og på skrift
  • Du er lærenem i forhold til IT
  • Du har erfaring fra servicebranchen

Løn: fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer

Tiltrædelse: 1. september 2020

 Ansøgninger behandles løbende

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christina Bonde på mail: cbo@pplusp.dk eller telefon 53739360. Se envidere på www.pplusp.dk