Silkeborg Hallerne, Jysk Arena, Hal A trængte til en opgradering, bl.a. i forbindelse med afvikling af håndboldkampe i superligaen. Vi blev udpeget til at udføre opgaven, som blev løst i tæt samarbejde med Silkeborg Kommunes Idéudvalg og hallens brugere og personale.
Hallen er gjort 14 meter længere i den ene ende, og der er nu etableret tribuner hele vejen rundt om banen, så der kan skabes en mere intens stemning ved vigtige kampe. Desuden er der etableret ”sky-bokse” med VIP lounge. Hallens tekniske installationer, flugtveje mv. er opgraderet, så der nu kan afholdes koncerter med op til 3700 gæster.
Sag nr. 992.11