MENU

Udvidelsen af Den Permanente Badeanstalt er gået i gang!

Et fantastisk projekt er gået i gang!

Mandag var der byggestart på udvidelsen af den ikoniske, historiske badeanstalt; Den Permanente.

Første skridt i byggeprocessen er at få fjernet den gamle spunsvæg samt stenene fra den omkringliggende havbund. Aarhus Kommune overtager stenene, der kan anvendes til etablering af et stenrev ved Aarhus Ø.

Ved udvidelsen af den Permanente Badeanstalt etableres der to nye bassinvinger; én vinge med offentlig adgang året rundt og mulighed for en række vandaktiviteter som polo, dykning, udspring, svømmebaner, dykkerfaciliteter mm. og én vinge, som skal huse endnu et naturistbad for medlemmer af badeklubben Jomsborg. Sydvingen vil desuden få toiletter, brus, to nye saunaer og et nyt klubhus.

P+P arkitekter er totalrådgiver for Vikingeklubben Jomsborg med NIRAS som underrådgiver. MT Højgaard er hovedentreprenør.

Byggeriet forventes færdigt i slutningen af 2023.

 

Læs mere på Jomsborgs hjemmeside: Vikingeklubben Jomsborg

Se projektet og flere billeder her: Den Permanente – Portfolio