Det bakkede terræn på kirkegården har gennem mange år gjort det svært for flere kirkegængere at komme op til kirken fra parkeringspladsen. Den ny sti tager hensyn til kirkegængere med rollator eller barnevogn, og tillader samtidig rustvogne at bakke op til våbenhuset, hvor der nu er lavet en forplads med niveaufri adgang til hoveddøren. Stien er udført i granit, bl.a. bornholmske bordursten og slidte brosten. Stiens materialer harmonerer med kirkens kvadermure og bugter sig med kirkegårdens terræn. Stien er udført med støtte fra Tilgængelighedspuljen.
Share:
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.OK