Nordjysk ammunitionsfabrik vækkes til live
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har opkøbt erhvervsparken ”Krudten” i Elling, Frederikshavn. Erhvervsparken skal konverteres tilbage sin oprindelige funktion; ammunitionsfabrik. P+P arkitekter er ansvarlige for 3D-registrering og udarbejdelse af byggetekniske rapporter for alle 50 bygninger. Registreringen foregår med Matterport Pro3, som giver en virtuel fotodokumentation og mulighed for 360 graders panorering. ”Modellerne” præsenteres fuldt navigerbare og i et fotorealistisk format.
Den oprindelige ammunitionsfabrik, i folkemunde kaldet ”Krudten”, stod færdig i 1954 og havde på sin storhedstid flere hundrede ansatte. Siden har den været på en turbulent rejse. Fabrikken blev solgt til en udenlandsk ammunitionsproducent i 2008, lukket i 2020, solgt til danske iværksættere og indrettet som erhvervspark i 2022 og er nu solgt til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med det formål at genetablere grunden som ammunitionsfabrik.
På grund af den sikkerhedspolitiske tilstand i Europa har staten vurderet, at det igen er nødvendigt at producere ammunition i Danmark. Bygningerne, som er designet til våbenproduktion, har allerede de fornødne sikkerhedsforhold, og er derfor ideelle til formålet. Forsvarets Ejendomsstyrelse vil leje bygningerne ud til private ammunitionsproduktionsvirksomheder.
Projektet vil, udover at sikre dansk ammunitionsforsyning, også skabe arbejdspladser i området.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med bygherre, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og vores underrådgiver Viborg Ingeniørerne.
Læs mere om projektet på denne hjemmeside: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse