Vi har indstillet Tranekollegiet til RENOVERprisen!

RENOVERprisen uddeles hvert år til de bedste renoveringsprojekter i Danmark. Prisen gives til transformationsprojekter, som vurderes ud fra bl.a. bæredygtighed, brugskvalitet og udførelseskvalitet.

Vi har valgt at indstille vores arkitektrådgivningsprojekt Tranekollegiet – 312 kollegieboliger i Risskov, som vi mener er et eksempel på vellykket transformation. Boligerne er etableret delvist i det tidligere IBM-kompleks fra 1960’erne, der efter mange års manglende vedligehold og hærværk stod forfaldent og forladt.

I transformationen af de tidligere erhvervsbygninger har vi bevaret byggeriets unikke karakteristika, mens funktionaliteten og det samlede udtryk er markant forandret – fra hærværksramt erhvervsbyggeri til unikke kollegieboliger. Projektet er et eksempel på, at selv faldefærdigt og hærget byggeri kan genskabes til noget værdifuldt – og at det kan betale sig både ift. bæredygtighed, kvalitet og økonomi.

Vi har indstillet Tranekollegiet i samarbejde med projektets totalrådgiver; Ingeniørfirmaet Viggo Madsen og bygherren; Kollegiekontoret. Projektet er udført med byMUNCH by- og landskabsdesign som landskabsarkitekt og Nordstern som entreprenør.

 

Se vores indstilling og flere billeder her: Tranekollegiet – RENOVER

Læs mere om RENOVERprisen her: RENOVER