P+P arkitekter søger konkurrencearkitekt

Har du god erfaring med udarbejdelse og styring af konkurrenceprojekter? Så har du mulighed for at blive en del af et team bestående af engagerede kollegaer, som brænder for et højt arkitektoniske niveau på tegnestuens opgaver.

 

Gennem en lang række interessante projekter, samarbejdspartnere og bygherrer oplever vi en særdeles positiv udvikling af vores tegnestue. For at understøtte denne udvikling søger vi nu en arkitekt, som med kreativ tilgang, og i samarbejde med andre, har lyst til at udfordre og udvikle vores projekter. Som konkurrencearkitekt vil du både opleve at få tildelt rollen som ansvarlig for styring og gennemførelse af den enkelte konkurrence, og at skulle indgå i større teams. Men uanset rollen søger vi en kreativ kraft med fokus på et højt arkitektonisk niveau.

Vi er en tegnestue, der lægger vægt på at være en lydhør og seriøs med- og modspiller internt såvel som over for vore kunder og samarbejdspartnere. Du vil opleve en travl arbejdsdag, med masser af udfordringer i et inspirerende og tæt samarbejde med tegnestuens dygtige kollegaer. Vi ser os selv som en uformel arbejdsplads med et højt fagligt niveau i et humoristisk og afslappet miljø. Du kommer til at indgå i et fællesskab med ca. 30 medarbejdere i Aarhus og Thisted

 

Som konkurrencearkitekt forventer vi, at du:

  • har 3- 5 års erfaring med udarbejdelse og styring af konkurrenceprojekter
  • har gode samarbejdsevner og trives i teams
  • er god til at visualisere og formidle dine visioner
  • er struktureret i din arbejdsmetode
  • behersker relevante IT-programmer på højt niveau
  • er engageret og har noget på hjertet

 

Løn og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist d. 10.04.2017.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

 

Har du spørgsmål til stillingen som konkurrencearkitekt kan du få yderligere oplysninger hos Anders Lunde Jacobsen på

mail: [email protected] eller telefon: 22 24 30 63. Se endvidere www.pplusp.dk

 

Ansøgning med relevante bilag mailes til Anders Lunde Jacobsen – [email protected]