På studietur til den gamle handelsby Randers
I fredags var et mindre hold fra tegnestuen på arkitektonisk studietur til den gamle handelsby Randers for at se på kulturarv. Vi var på besøg i Sct. Mortens Kirke fra 1490’erne , hvor vi var rundt på loftet over kirkens hvælvinger, en tur i tårnet og det nye sakristi. Vi så det middelalderlige Helligåndshus, der blev fantasifuldt ”restaureret” af Hack Kampmann i 1894.
Turen gik også forbi Østre Kapel fra 1876, tegnet af Frits Uldall og fint istandsat i de senere år af Ebbe Marxen ved VMB Arkitekter. Til sidst var vi rundt i det tidligere militære anlæg, Nørre Jyllands Tøihuus. Tøjhuset blev opført mellem år 1801-1805 af arkitekt og bygmester Anders Kruuse og skulle forsyne Nørrejylland med krigsmateriel i forbindelse med englænderkrigene.
P+
Læs mere om vores arbejde med kulturarv og bevaringsværdige huse her.
[envira-gallery id=”50342″]