MENU
De grønne etablissementer

De Grønne Etablissementer i fokus!

”Stort kasernebyggeri til 120 millioner på vej – sådan skal det se ud”. I går udgav TV2 Nord en artikel om De Grønne Etablissementer, som vi i P+P arkitekter er totalrådgiver på.

Artiklen kan læses her: Stort kasernebyggeri til 120 millioner på vej – sådan skal det se ud | TV2 Nord

De Grønne Etablissementer på Aalborg Kaserne, Forsvaret, er en del af projektet ”Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter”, der bl.a. fokuserer på at indarbejde grønne og energioptimerende tiltag i Det Danske Forsvar.

Dette konkrete projekt består af etableringen af en værkstedsbygning og en multibygning, som indeholder en garage, et bygningsafsnit med mandskabsfaciliteter bestående af bade- og omklædningsfaciliteter samt depotrum og et bygningsafsnit med kontor, undervisnings- og mødelokaler.

Der er gennemgående fokus på bæredygtighed og udendørs grønne arealer. Byggeriet er tilmeldt Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Realiseringen af den nye, ambitiøse bæredygtighedsstrategi for Det Danske Forsvar bidrager dermed med vigtig viden og gode løsninger i henhold til den grønne omstilling.

Vi er totalrådgiver på projektet med ingeniørfirmaet Viggo Madsen og TerraNova Landskabsarkitekter som underrådgivere.

Læs mere her: Portfolio – Aalborg Kaserne