Glædelig jul og godt nytår
Juleferien nærmer sig, og vi vil gerne benytte lejligheden til takke for vores samarbejder rundt om i landet.
2019 blev et travlt år, der bød på mange spændende projekter.
Vi fik sat 1. spadestik i Den Kongelige Køkkenhave i Graasten og i Albertslund ved Læhegnet, hvor der er ved at blive opført 100 lejligheder og 51 rækkehuse.
Hammel Plejecenter blev afleveret og Thisted Bryghus’ nye bryggeri blev indviet i starten af december.
Fredens Kirkes om- og tilbygning kom i gang og indvies efter planen til næste år. Gl. Skivehus er opmålt, registreret og projekteret og går efter planen i gang i det nye år. Derudover genvandt vi vores fireårige rammeaftale for BYGST og kan fortsætte arbejdet med Statens bygninger. En stor renovering for BoiLemvig er i udbud, og opførelse af nye boliger på Asmusgårdsvej i Lystrup kan startes op.
Tak for året der er gået – vi glæder os til det fortsatte samarbejde i 2020.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.