MENU
Padborg politi

Indvielse af Padborg Politi og Told

I torsdags var vi til indvielse hos Padborg Politi og Told, som er flyttet i nye og renoverede lokaler.

P+P arkitekter har været totalrådgiver og arkitektrådgiver i forbindelse med opførelsen af to bygninger samt renovering og ombygning af eksisterende bebyggelse for Syd- og Sønderjyllands Politi og Toldstyrelsen.

 

Om projektet

I forbindelse med ændringer af grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse og et ændret samarbejde med de tyske myndigheder fik Syd- og Sønderjyllands Politi og Toldstyrelsen behov for mere plads. Derfor skulle bygningerne ændres og tilbygges, så de levede op til de nye behov og kunne rumme de mange nye brugere og krav.

Den nye organisering har fokus på optimering og effektivisering af arbejdsgange. Brugerinddragelse har derfor været en væsentlig del af vores opgave, da mange fagligheder og funktioner i dette projekt skulle samles under ét tag.

Projektet hos Padborg Politi og Told omfatter bl.a. kontorindretning, administration, venterum og meget mere. Der er desuden lagt vægt på den indvendige udsmykning, som er skabt af kunstner Malene Nors Tardrup.

Indvielsen, der tog form som et åbent-hus-arrangement, var et tilløbsstykke med mange mennesker og taler. Der var bl.a. rundvisninger i de nye lokaliteter med fortællinger fra de fagfolk, som nu hører til i bygningerne.

 

Teamet bag projektet

Bygningsstyrelsen er bygherre på udvidelsen og renoveringen af Padborg Politi og Told. Vi har udført projektet med NIRAS som ingeniørrådgiver og Hansson og Knudsen har haft entreprisen.

 

Læs mere 

Se flere af vores projekter her.