Nyuddannet DGNB-konsulent hos P+P arkitekter
Efter en veloverstået eksamen kan Lærke nu kalde sig DGNB-konsulent og er sammen med tegnestuens øvrige medarbejdere klar til at styrke de bæredygtige tiltag yderligere i P+P arkitekters projekter.
Vi arbejder målrettet med konstant at udvikle vores bæredygtige profil og ikke mindst efterkomme vores bygherrers og samarbejdspartneres stigende efterspørgsel på DGNB-certificering og arkitektfaglig rådgivning om bæredygtighed.
I kampen for en mere bæredygtig verden har vi som arkitekter en helt unik mulighed for at spille en central rolle. Med denne mulighed følger også en forpligtelse. Vores tilgang til arkitektur er helhedsorienteret og bygger på miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Hver dag bestræber vi os på at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. For os er bæredygtighed nemlig ikke et selvstændigt element, der kan tages ud af processen eller blot drysses ud over et byggeri til sidst. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel, hvis vi fra allerede fra starten arbejder samvittighedsfuldt og strategisk med bæredygtighed.
Lærkes uddannelse som DGNB-konsulent er endnu et led i vores udvikling, der også indebærer medlemskab af Green Building Council og et systematisk arbejde med at implementere FN’s 17 Verdensmål i vores hverdag på tegnestuen og i vores byggeprojekter.
Vi ønsker Lærke et stort tillykke med uddannelsen og glæder os til at kunne arbejde endnu mere ambitiøst med bæredygtighed!
P+
Læs mere om vores tilgang til bæredygtighed her.