MENU

Den Permanente Badeanstalt

Den Permanente i Aarhus er bygget af Aarhus Kommune efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby i 1933.

Vi har været totalrådgiver på opførelse af en ny tårnsauna, renovering af tre eksisterende saunaer, samt nye bade- og toiletfaciliteter på Den Permanente Badeanstalt, hvor Vikingeklubben Jomsborg, en vinterbaderklub med mere end 5000 medlemmer, har til huse.

Opgaven var at lave en større og bedre sauna og fremhæve de arkitektoniske kvaliteter, Den Permanente Badeanstalt besidder. Saunaens udformning er et firkantet tårn i hjørnet på den nordvendte mole. Et tårnmotiv som går igen i fem andre tårne på Den Permanente Badeanstalt.

De nye saunaer har store vinduer, der vender ind mod afdelingens bassin og Aarhusbugten, og en række højtliggende vinduer for de besøgende, der sidder på øverste række i saunaen. Vinduerne er udformet med en hilsen til de gamle tårne fra 1933. Oplevelsen er rettet mod himlen, bugten og det skiftende vejr.

 

Sag nr. 1031.12/1059.13

Færdiggørelse:
2013 og 2015

Bygherre:
Vikingeklubben Jomsborg

Projekt:
Ny sauna og renovering af tre eksisterende saunaer, samt forrum, bad og toiletfaciliteter

Opgave:
Totalrådgivning

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter