MENU

Evida, Viborg

Visioner for konkurrenceforslag: Vi ser i vores daglige arbejde, hvordan arbejdsmiljøer er i forandring verden over, og hvordan ansatte hele tiden bliver mere fleksible og mobile. Når man vil have information til at flytte sig hurtigt og smidigt på tværs af en organisation, og samtidig have medarbejdere, der trives på en sund arbejdsplads, er arkitekturen en af de vigtigste instrumenter til forandring. På den baggrund har vi skabt dette konkurrenceforslag.

Kunder, der besøger Evidas Viborgs nye hovedsæde, skal møde en åben og transparent bygning i bæredygtige materialer – en bygning der summer af samarbejde og innovation. Derfor skal hovedindgangen signalere en moderne organisation og i mødet med det indre ses det tydeligt, at der i virksomheden vægtes sunde og grønne værdier.

Således summer foyeren af liv og interaktion mellem ansatte og kunder. Sammen med kantinen fungerer ankomstrummet som en byplads, hvor folk kan mødes på tværs af organisationen; spise frokost, holde uformelle møder og fornemme aktiviteten i huset. Det, at der overalt i huset tilbydes adgang til mindre, nære rumligheder med mulighed for at mødes over en kop kaffe med andre end ens nærmeste kollegaer, er en væsentlig faktor, når det kommer til at flytte viden på tværs af en organisation.

I Evidas nye hovedsæde i Viborg har medarbejderne på denne måde muligheden for selv at definere og variere deres arbejdssteder i et sundt og bæredygtigt miljø. Foreksempel lægges der vægt på medbestemmelse, fleksibilitet og trivsel fører til selvstændighed og arbejdsglæde.

 

Sag nr. 1548.20

Færdiggørelse:

Bygherre:
Evida

Projekt:
Konkurrenceforslag

Ydelse:
Arkitektrådgivning

Opgave:
Ombygning af hovedkontor

Størrelse:
4500 m2

Byggesum:
35 mio.

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter