MENU

HærvejsHuset

Visioner for konkurrenceforslaget:

HærvejsHuset skal være et samlingspunkt for borgere, som af forskellige årsager har behov for hjælp og støtte. Funktionerne inden for ”Træning & Forebyggelse”, ”Center for Job & Uddannelse” og ”HjælpemiddelHuset”, som før lå adskilt, bliver nu samlet under ét tag med kun én hovedindgang. Nogle borgere vil ofte have behov for at gøre brug af flere af kommunens funktioner – med den nye bygning behøver de nu kun at henvende sig ét sted. Målet med at samle funktionerne under ét tag er nemlig at skabe bedre service for borgerne og derigennem løfte forvaltningen fælles kerneopgaver.

Borgernes gode liv kommer i første række, og derfor er selve bygningsfællesskabet indrettet for at understøtte disse kerneopgaver. Byggeriet skal være med til at understøtte borgernes muligheder for et sundere liv, en bedre evne til at mestre eget liv og styrke deres ønsker om at deltage i sociale fællesskaber. Arealerne omkring byggeriet skal være grønne og imødekommende. De skal være indbydende, rekreative områder, hvor så mange af de eksisterende træer som muligt bevares. Området skal være anvendeligt for HærvejsHusets funktioner, men samtidig åbent og fleksibelt – det skal gerne blive et sted, hvor byens beboere slår et smut forbi for at se det flotte hus, for at bruge de offentlige funktioner eller for blot at opholde sig og være en del af et socialt fællesskab.

 

Sag nr. 1563.21

Færdiggørelse:

Bygherre:
Aabenraa Kommune

Projekt:
Konkurrenceforslag

Ydelse: 
Arkitektrådgivning

Størrelse:
4565 m²

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter