Med projektet for Mårslet MultiHal, ønsker vi at levere et stærkt og visionært bud på, hvordan et kommende mangfoldigt centrum for idræt og foreningsliv i Mårslet kan placeres og indpasses smukt og naturligt i de fine omgivelser ved Mårslet Skole. Programmets ønsker er at transformere det eksisterende halkompleks til et moderne idrætscenter med nye attraktive rum til gymnastik og bevægelse, samt fitness og fællesfaciliteter.
Det er her blevet løst med et enkelt og samlende arkitektonisk greb, hvor en kompakt og energioptimeret plan skaber en klar og overskuelig logistik. Den nye hal, til bevægelse og idræt placeres i forlængelse af den eksisterende hal og lægges naturligt i landskabet og tilpasses således til ankomstarealet mod syd.
Den nye hal åbnes op mod syd og i mellemrummet mellem den nye og den eksisterende hal opstår der således en ny højloftet ankomst, der som en pulserende og livgivende nerve, vil binde de forskellige funktioner sammen til ét samlet idrætscenter med synlig fokus på aktivitet, leg og social interaktion. Dette rum udgør stedets X-faktor.
Det nye Mårslet Multihal vil således ikke udelukkende komme til at fremstå som et attraktivt moderne idrætscenter. Det vil også komme til at fungere som et naturligt mødested for skolens elever og områdets beboere.
Sag nr. 1515.15