De eksisterende boliger i Norsgade fra 1995 var bygget ind i et garageanlæg fra 1926, boligerne havde store problemer med skimmel og dårlig isolering, og Boligforeningen Århus valgte derfor i samråd med P+P Arkitekter og COWI at sanere, for at kunne bygge nye energioptimerede ungdomsboliger i stedet. Projektet omhandler 19 ungdomsboliger fordelt på 5 enkeltboliger på 32-35 m2 og 14 dobbeltboliger på 52-54m2.
Boligerne i Norsgade ligger som en lille oase mellem øgadernes høje gamle etageejendomme. En lille skjult lommepark med frugttræer, små private haver, hyggelige grillområder og et lille fælleshus med vaskeri, postkasser og mulighed for sociale arrangementer.
Facaderne er udført med store glaspartier med terrassedøre orienteret væk fra byens os og larm og ind mod det grønne rum. Partierne bringer lyset dybt ind i boligerne og giver mulighed for at gennemskylle hele boligen med frisk luft fra
egen privat have.
P+P arkitekter har som arkitektrådgiver løbende gennemført brugerinddragelse og byggeudvalgsmøder for at sikre at alles meninger bliver hørt, samt at brugerne løbende bliver informeret omkring økonomi og byggeproces.
Sag nr. 1046.12