MENU

Sygehus Thy-Mors

P+P arkitekter har sammen med Brix & Kamp udarbejdet projekt for etablering af MR-scanner funktion på Sygehus Thy-Mors. MR-scanneren placeres i en tilbygning, som placeres i forlængelse af Vestfløjen, og dermed bliver scanneren en naturlig del af det nuværende røntgenafsnit og Mammaklinik såvel funktions- som personalemæssigt.

Bygningen indrettes med forberedelsesrum, scannerrum, betjeningsrum og beskriverrum samt omklædning, venteareal, toiletter og teknikrum. Bygningen opføres i tunge materialer, med en base af incitostøbt beton i bræddeforskalling og røde teglsten. Hermed lægger bygningen sig i materialevalg tæt op af den eksisterende bygningsmasse.

Bygningen er tænkt og forberedt som base for en senere udbygning med 4 ovenpå liggende etager. Hermed er indbygget en stor fremtidig fleksibilitet i forhold til samtlige etager på Vestfløjen.

 

Sag nr. 824.08

Færdiggørelse:
2010

Bygherre:
Region Nordjylland

Projekt:
Nybyggeri – etablering af MR-scanner

Opgave:
Arkitektrådgivning

Størrelse:
ca. 170 m²

Byggesum:
ca. 6 mio. kr. ekskl. moms

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter