MENU
nordvestjyskgolfklub_ANKOMST-1-scaled.webp

Nordvestjysk Golfklub får nyt klubhus!

Nordvestjysk Golfklub får nyt klubhus med P+P arkitekter som totalrådgiver!

Blandt klitlandskaber, skovfyr og lærk ligger Nordvestjysk Golfklub midt i Nystrup Plantage, Nationalpark Thy. Plantagen ligger syd for Klitmøller og grænser op til Vesterhavet.

I 2020 brændte Nordvestjysk Golfklubs klubhus, og de har siden anvendt en midlertidig løsning til at huse deres medlemmer. Nu kan medlemmerne glæde sig til 600 m2 klubhus, som falder smukt ind med den omgivende plantage.

Dette projekt tager udgangspunkt i at skabe store, visuelle og rummelige oplevelser med enkle greb, der tilsammen skaber en unik bygning til den populære golfklub.

Nordvestjysk Golfklub blev etableret i 1971. Klubben er Danmarks første golfbane beliggende i en nationalpark og er pr. 2022 nr. 10 i en kåring over de 50 bedste baner i Danmark.

Vi glæder os til det videre arbejde med Nordvestjysk Golfklub, som vi udfører med Brix og Kamp som ingeniørrådgiver.

 

Læs mere om Nordvestjysk Golfklub her. 

Læs mere om vores arbejde her.