MENU

P+P arkitekters kerneværdier – ærlig arkitektur

P+P arkitekter arbejder ud fra fire centrale kerneværdier; alle vores arbejdsprocesser og projekter tager udgangspunkt i den tilgang til arkitektur, som de værdier repræsenterer. 

Vores arkitektur skal være: Empatisk, Ærlig, Robust og Ansvarlig.

Over de næste par uger vil vi introducere jer for vores værdier. 

 

Ærlig arkitektur:

Vi går altid kreativt til et nyt byggeprojekt, men den arkitektoniske idé må aldrig skygge for funktionaliteten, den gode planløsning og de rigtige materialevalg. For os handler arkitektur om at skabe bygningsværker, der er bygget ordentligt og fungerer. Bygninger der viser sig ærligt frem og står ved, hvad de er.

Vi bestræber os altid på, at materialerne kommer mest muligt til sin ret, og intet er pakket ind eller gemt væk. Den byggetekniske kvalitet er tydelig i vores byggerier, og bygningens konstruktioner er altid forsøgt fremhævet i det omfang, projektet tillader det, og det skaber værdi for byggeriet som helhed. For os skal arkitektur være ærlig forstået som enkle og solide byggerier, der fokuserer på funktion i lige så høj grad som æstetik.

Ærlighed i forhold til materialevalg og konstruktion er en kerneværdi for os – de gælder for al byggeri – lige fra mindre erhvervslokaler til projekter med flere hundrede almene boliger.

 

Læs mere om vores tilgang til arkitektur her: https://pplusp.dk/

 

Fotos: Storbylandsbyen, Den Kgl. Køkkenhave Gråsten Slot, Tranekollegiet

Se flere projekter her: Projekter – P+P arkitekter