MENU
Droneregistrering_Viborg_Rigsarkivet-scaled.jpg

Tilbage til fremtiden! Droneregistrering af tagene på Rigsarkivets bygninger i Viborg

Registrering med drone er kommet for at blive.

Sammen med Niras står vi for tagistandsættelsen af Rigsarkivets bygninger i Viborg, tegnet af Hack Kampmann og opført i 1890-91. Som et led i forundersøgelsen har vi gjort brug af en drone i det indledende registreringsarbejde. En del af registreringen bestod i at vurdere tilstanden på bygningernes tag.

Droneregistrering er en uhyre effektiv måde at registrere eventuelle skader på højtsiddende bygningsdele. Dronen hjælper os med at komme op i højden og få overbliksbilleder af bygningerne, men vi kan også – med hjælp fra vores kyndige in house-dronepilot – komme helt tæt på og dokumentere detaljer på svært tilgængelige områder af en bygning.

Hos P+P arkitekter har Rasmus taget uddannelsen som dronepilot, så denne form for registrering med drone er kommet for at blive som en fast bestanddel af registreringsarbejdet ikke bare for kulturarvsafdelingen, men for hele virksomheden.

 

“Kerneværdien i vores arbejde er den særlige forpligtelse, vi har i forhold til at bevare vores fælles kulturarv bedst muligt. Det kræver grundighed og viden. Vores arbejdsmetode tager altid udgangspunkt i en omfattende analyse af de eksisterende bygninger og stedet. Vi indleder med bygningsundersøgelser, registrering, opmåling og ikke mindst værdisætning.”

P+

Læs mere om vores arbejde med kulturarv, bevaringsværdige bygninger og fredede huse her.

 

[envira-gallery id=”50003″]