P+P arkitekter byder projektleder og bygherrerådgiver velkommen til holdet!
P+P arkitekter byder projektleder og bygherrerådgiver velkommen til holdet!
Det glæder os at kunne fortælle, at vi i P+P arkitekter har ansat bygherrerådgiver og arkitekt Kalle Nøstvik og projektleder og bygningskonstruktør Christoffer Broen.
Kalle (tv.) har over 20 års erfaring i byggebranchen som sagsarkitekt, bygherrerådgiver, projektleder, byggeleder og bygherre. Han har beskæftiget sig særligt med skolebyggeri, men har også solid erfaring fra blandt andet bolig-, institutions- og laboratoriebyggeri. Derudover har han taget DGNB-konsulent- og IKT-lederuddannelsen.
Med sin brede erfaring fra fagets mange faser skal han hos P+P arkitekter være med til at styrke tegnestuens bygherrerådgivningsteam og -indsats.
Christoffer (th.) har mange års erfaring som bygningskonstruktør og har herunder beskæftiget sig særligt med projektledelse, IKT-ledelse, udvikling og implementering af BIM-værktøjer og projektering inden for både offentligt og privat byggeri. Derudover er han udlært tømrer og kender dermed branchen fra flere sider.
Fokus for Christoffer er det gode samarbejde i projektteams, tværfagligt såvel som internt, samt strukturering, koordinering og ikke mindst faglig vidensdeling og sparring. Hos P+P arkitekter skal han beskæftige sig primært med projektledelse, men vil også bidrage med IKT-ledelse og intern IT.
Vi ser frem til samarbejdet!
Læs mere om vores arbejde her: Arkitektur