Udvidelsen af Plejecentret Hørgården – vundet!
Det er med stor glæde, vi kan meddele, at vi har vundet udvidelsen af Plejecentret Hørgården i samarbejde med Vognsen & Co. Entreprise A/S og NIRAS for Aarhus Kommune.
Projektet består af 27 nye plejeboliger med tilhørende serviceareal i tilknytning til det eksisterende plejehjem Hørgården i Risskov.
Visionerne for plejecentret er at skabe et hjemligt, imødekommende, funktionelt og robust byggeri med både beboere og ansatte i fokus.
Boligerne bliver i flere plan med fælles gårdhave, altan, tagterrasse og multirum. Servicearealerne tilhørende de nye plejeboliger kommer bl.a. til at indeholde personaleomklædning, personalerum, lederkontor, mødefaciliteter og produktionskøkken.
Under udarbejdelsen af bebyggelsens ydre har vi valgt et facadedesign, der tager udgangspunkt i moderne skandinavisk arkitektur og minimal vedligeholdelse. Materialevalget til facaden sikrer, at den samlede bebyggelse får et harmonisk udtryk, som spiller sammen med det eksisterende Hørgården og områdets øvrige arkitektur.
Læs mere her: Hørgården