MENU
Bavne_Ager_foerste_spadestik_nyhed-scaled.jpg

Første spadestik i Bavne Ager

Nu er der officielt taget hul på opførelsen af Bavne Ager i Gilleleje. For nylig blev første spadestik taget på den store byggegrund, hvor der for OK-Fonden skal opføres 24 seniorboliger, 16 ældrevenlige boliger og et fælleshus – det hele kommer til at ligge ved siden af det nye plejecenter, som også er beliggende på Bavne Ager.

Der blev taget hele tre første spadestik, da både borgmesteren i Gribskov Kommune, en kommende beboer og direktøren for OK-Fonden fik lov at få hver deres skovl og officielt sætte det hele i gang.

Når byggeriet står færdig, vil det tilbyde de ældre borgere et attraktivt bofællesskab med fokus på socialt samvær og gode rekreative områder, mens der samtidig vil blive skabt en rummelig og moderne boligform, som respekterer beboernes behov og giver dem mulighed for at vælge fællesskabet til og fra efter behov.

Læs mere om projektet her.

Vi ser frem til det videre samarbejde med OK-Fonden, Q-Construction, Vita Ingeniører og MBYland om realiseringen af dette moderne seniorbofællesskab i Gilleleje.

Billedet fra første spadestik er venligst udlånt af Q-Construction. Visualiseringer: (c) P+P arkitekter.

 

P+

“Vi ser det som en af vores fornemste opgaver at forene form og funktion med oplevelse og atmosfære.

Vi tænker empatisk og i helheder.

Derfor har vi allerede tidligt i en skitseringsfase fokus på orientering og stemning i bygningen, indeklima, lysindfald, akustik og andre essentielle forhold

for beboerens hverdagsliv og deres oplevelse.”