MENU

Kløvkærparken

Dette er vores konkurrenceforslag for Kløvkærparken, Kolding: 27 boliger i tæt kontakt med naturen.

Kløvkærparken skal ligge der, hvor den famøse N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik en novemberdag i 2004 eksploderede og ødelagde store dele af det omkringliggende område. Siden er større dele af fabrikkens tidligere grund omdannet til boligbyggeri, og Kløvkærparken bliver det sidste af grunden, der skal bebygges.

Området ligger i tæt og umiddelbar forbindelse til omkringliggende natur, hvilket fremhæves og viderebringes i vores konkurrenceforslag for Kløvkærparken. Vores forslag indpasser sig i landskabet i både udformning, placering og materialevalg. Naturen og fællesskabet indgår i en synergi til glæde for områdets beboere. Konkurrenceforslagets arkitektur bunder i den danske tradition med lyse og åbne indvendige rum, store vinduer, der giver rigt dagslys samt udsigt og adgang til grønne arealer.

Med fokus på bæredygtighed er bygningerne designet med robuste og langtidsholdbare materialer, godt indeklima og lav miljøpåvirkning, så boligerne kan være et godt hjem for beboere mange år ud i fremtiden.

For at sikre en større diversitet blandt områdets beboere udformes boligerne i 3 forskellige størrelser. På den måde imødekommes forskellige behov for plads og antal af værelser.

 

Sag nr. 1660.23

Færdiggørelse:

Bygherre:
AAB Kolding, en del af BOVIA

Projekt:
Konkurrenceforslag: 27 nye boliger i Kolding

Opgave:
Arkitektrådgivning

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter