Kulturarven som arbejdsfelt. Første tema om tage
T A G E
Første tema i vores nye miniserie
KULTURARVEN SOM ARBEJDSFELT
Hermed fjerde og sidste afsnit i vores tema om tage og restaurering af tage. Denne gang handler det om KOBBERTAGE. De tre forrige afsnit, som du finder længere nede på siden, handler om STRÅTAGE, TEGLTAGE og SKIFERTAGE.
Afsnit 4: Kobbertage
Kobber er et holdbart og kostbart materiale med en særlig patinering. Den røde kobberfarve vil allerede få måneder efter montering blive mørkere, og med årene antage den smukke irgrønne farve, som kendes fra kobbertage på bl.a. slotte og kirker.
Kobbertaget på billedet er fra istandsættelsen af klokkespiret på Tinghuset i Hobro tegnet af Einar Packness i 1920. Bygningen i historicistisk sammensat herregårdsstil er fredet.
Spiret var tidligere istandsat på en uhensigtsmæssig måde, der både slørede dekorationen og gav indtrængende vand. Derfor blev konstruktionen hejst ned og istandsat med nyt bindingsværk og brædder, før det blev hejst på plads igen. Kobberet er varmet mens det blev bukket op ad facaden, så vandet render ned i tagrenden i stedet for ind i huset. Kobberet er igen bukket i profil omkring hulkehlgesimser og arkadebuer ved glamhullerne.
Se mere om projektet ved Tinghuset i Hobro her.
***
Afsnit 3: Skifertage
Skifertaget gjorde sit indtog i Danmark i midten af 1800-tallet. Skiferblokke er forstenede askelag, der lagdeles i tynde, ensartede plader. De oplægges med overlæg, og sømmes til underlaget med kobbersøm.
Skifer er et smukt og holdbart tagmateriale, når håndværket udføres korrekt. Materialet er historisk brugt på bygninger med særlig kvalitet og holdbarhed. På offentlige og militære bygninger og på private boliger omkring århundredeskiftet.
Billedet nedenfor er fra Havmøllen ved Ebeltoft. Det nye stuehus er en hilsen til egnens historiske stuehuse, der ofte er opført i gule sten og sort skifertag.
Læs mere om Havmøllen her.
Læs mere om vores værdier, metoder og arbejde med den danske kulturarv her.
***
Afsnit 2: Tegltage
Tegltage har været brugt i Danmark siden middelalderen og blev særligt udbredte efter den almindelige brandforsikring i slutningen af 1700-tallet. Oplægning af tegltage er murerarbejde.
På historiske bygninger er det særlig vigtigt, at teglene oplægges korrekt, så arkitekturen bevares. Billedet nedenfor er fra Ringkøbing Ting- og Arresthus af Helge Boisen-Møller fra 1918. Bygningens tage blev tilbageført til en historisk korrekt skikkelse med pultkviste på tinghuset og forskællede rygninger og inddækninger. Teglene er håndglittede vingetegl, der giver tagfladen liv. Kobberspiret blev hejst ned og restaureret ved samme lejlighed. Vingeteglene ”går op” med kvistene og er lagt ud i en forskællet not i de vælske gavle. Undertaget er fast underlag af brædder med tagpap.
Læs mere om Ringkøbing Ting- og Arresthus her.
Læs mere om vores værdier, metoder og arbejde med den danske kulturarv her.
***
Afsnit 1: Stråtage
Stråtage udføres egnsspecifikt af tækkemænd i et tækkemandslaug. De udføres egnsspecifikt med forskelle i f.eks. mønning, valm, tagskæg og kragtræer. Tækkehåndværket er gammelt og udøves med stor faglig stolthed.
Billedet er fra Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten, hvor der blev etableret fire nye bygninger og restaureret en eksisterende gartnerbygning. Den nye mandskabsbygning er i familie med et eksisterende stråtækt hus i haven. Den fik stråtag med mønning af havrehalm og kragtræer i dansk eg, som egnsskikken foreskriver. Taget er udført med brandsikkert undertag.
Læs mere om vores arbejde med Den Kongelige Køkkenhave her.
Læs mere om vores værdier, metoder og arbejde med den danske kulturarv her.
[envira-gallery id="157075"]